Lokalplan 237
Kommunalbestyrelsen har den 29. september 2020 vedtaget Lokalplan 237 for et boligområde mellem Hvidovrevej og Vigerslevparken. Området indbefatter en lille del af vores grundejerforening, nemlig den nordlige del af Karise Allé. Men der er nok ingen tvivl om, at den lokalplan, der vil komme til at være gældende for resten af vores grundejerforening vil komme til at ligne denne.
Der er blevet foretaget enkelte ændringer i lokalplanen i forhold til den udgave, der var fremlagt i offentlig høring i perioden 2 – 30.juni 2020 ( se opslag på hjemmesiden af 18.juni 2020) Det er nu tilladt at grunden må bebygges op til 30% og i 2 fulde etager, med en max højde på 8,5 m. Videre er besluttet, at alt hegn mod vej og sti skal være levende, og endelig at man gerne må opføre en carport 1 m fra vejskel.
Den endelige udgave af Lokalplan 237 kan findes på : https://www.hvidovre.dk/-/media/System/3/5/E/3/35E3489D4F4A895E9F2DB2FC41B813A2/Lokalplan%20237.ashx