Referat af bestyrelsesmøde d 20.5.2019
Referat af møde i bestyrelsen
for Harrestrup Villakvarters Grundejerforening d. 20.5.2019.
Deltagere:
Annie Marott, formand
Lene Hansen, kasserer
Jens Hummelmose, sekretær
Michael Larsen, suppleant
Afbud:
Lyng Kvejborg Løfstrøm, suppleant
Pkt. 1 | Godkendelse af dagsorden |
Dagsordenen blev godkendt | |
Pkt. 2 | Godkendelse af referat af møde d. 16.1.2019 |
Referatet blev godkendt og underskrevet. | |
Pkt.3 | Budget og regnskab 2019 |
· Kontigentopkrævninger via PBS er udsendt til betaling 1.6.19.
Der er orienteret via opslag på hjemmesiden og på vores Facebook. · Der er modtaget gebyr fra en ejendomsmægler og der er indhentet oplysninger fra 2. · Der betalt opkrævning fra One.Com for domænenavn og der er betalt kontingent til SGH.
|
|
Pkt.4 | Opfølgning og evaluering af generalforsamling 2019 |
a) Vejbump – og 40 km. – zone
Der var tilslutning på generalforsamlingen til, at vi fortsat skal søge at afdække mulighederne for at få indført 40 km-zone – og gerne bump/chikaner. Der var også opbakning til, at vi – i givet fald – henvender os til SGH mhp, at de aktivt kan gå ind i sagen. På SGH´s generalforsamling 2019 var der ikke særlig velvilje for at hjælpe grundejerforeningerne! Både Grf. Ny Hvidovre og vi bad om bistand – desværre uden resultat! Bestyrelsen besluttede derfor at arbejde videre uden involvering af SGH. Charlotte Amon Meng tilbød på generalforsamlingen at være med i et lille trafikudvalg i grundejerforeningen – hvori Michael Larsen og Annie Marott også deltager.
b) Loppemarked 2019 – hvordan gik det? Loppemarked blev afholdt d 4.5.2019 – med stor succes. Det blev besluttet at vi afholder Loppemarked igen i 2020 – og prøver at koordinere med flere grundejerforeninger, så der derved bliver flere boder og på samme dag/tidspunkt.
c). 100-års jubilæum. Grundejerforeningen blev stiftet d.23. november 1920 og har 100-års jubilæum i 2020. Generalforsamlingen godkendte det udsendte programudkast og at udvalget arbejder videre indenfor det skitserede. Fra foreningens indestående bevilges op til kr. 80.000 til jubilæumsfesten, der planlægges afholdt d 20. juni 2020. Forskellige lokaliteter blev sat i spil – og forslagene undersøges nærmere.
d) Under drøftelsen vedr. generalforsamlingens pkt.6 blev det foreslået at alle skulle kunne lægge indlæg på vores facebookside. Jens har oprettet en lukket facebookgruppe og siden er allerede godt i brug.
e) Under evt. blev spurgt hvorfor lågen ved enden af Karise Allé ind til parken er aflåst. Vi afventer svar fra kommunen.
f) Referat af generalforsamlingen er underskrevet af dirigent og er afleveret til kassereren. Referatet er lagt på hjemmeside og på Facebook samt er omdelt til alle parceller.
g) Forud for generalforsamlingen havde vi i år inviteret Janni Bjerregaard Lund, der har etableret RoomOutside. https://roomoutside.dk Et forslag til næste års tema kunne være oplæg af Køgevejens Planteskole, Gammel Køge Landevej 501, v/ Kim & Joe. https://www.compara.dk/
h) Opmærksomheder til Charlotte Amon Meng for dirigentfunktion og barselsgave til Lyng er indkøbt og afleveret.
i) Bestyrelsen har modtaget kontor- og telefontilskud.
j) Andre forhold – Kontingent: Flere mente at kontingentet var lavt sat – henset til de forventede udgifter til jubilæumsfest og måske udgifter til etablering af vejchikaner/bump. Bestyrelsen vil fremsætte forslag på næste års generalforsamling om at øge kontingentet med 100 kr.
– Flere og flere modtager post via mail. Det foreslås at vedtægterne gås igennem mhp at overgå udelukkende til elektronisk post (med skyldigt hensyn til de få, der ikke kan modtage mails.)
k) Praktiske forhold (lokaler, traktement og tilmelding) blev drøftet og det blev besluttet at følge samme skabelon til næste år.
|
|
Pkt. 5 | SGH |
SGH holdt generalforsamling d. 26.3.2019 – forudgået af et besøg på Cirkusmuseet.
Fremmødet var på i alt 18 personer, repræsenterende 15 medlemsforeninger. Der blev valgt en fuldtallig bestyrelse. Referat af generalforsamlingen er lagt på SGH´s hjemmeside og der er henvisning hertil på vores hjemmeside og på Facebook. Nyhedsbreve er modtaget og lagt på hjemmeside og Facebook.
|
|
Pkt. 6 | Næste møde |
18.9.2019 kl. 19.30 hos Michael | |
Pkt. 7. | Evt |
Det kan evt. blive nødvendigt at afholde en ex. generalforsamling mhp vedtægtsændringer og om evt udmeldelse af SGH. | |
|
|
Mødet slut kl. 20.30 |