Bredbåndsproblemer ! Nu er grænsen nået!
Grundejerforeningen har i dag sendt flg. til Yousee.
“Hej – Mit navn er Jens Hummelmose – Jeg repræsenterer beboerne i grundejerforeningen Harrestrup Villakvarter. Hos os er der kunder hos bl.a. YouSee, Hiper, Fullrate og TDC DSL.
De sidste 30 dage har vi haft over 42 nedbrud, der omfatter ALLE kunder uanset hvem de er kunde hos. Det sker ved at up/downstream forsvinder men routerne stadig har forbindelse til centralen.
Problemet opstår, og varer alt fra 5 – 180 minutter.
Indtil nu har YouSee valgt at ignorere ALLE vores henvendelser, og henholdsvis sagt at Hiper kunder havde problemer, eller at enkelt kunder havde modem / router problemer. Dette er IKKE tilfældet. Problemerne opstod efter Yousee havde været i området og opdateret centralen (ø’en) i vores nærområde.
I har et par enkelte gange påstået at der har været en tekniker ude, og udbedret problemet, men intet har ændret sig.
Flere af kunderne har haft teknikere på besøg, og som får YouSee std. besked. Du skal have en ny router, og så opstår problemet igen dagen efter, for det er jo ikke routeren der er problemet.
I bedes nu tage dette problem seriøst, da vi ellers ser os nødsaget til at starte en advokat-sag, med fælles krav om kompensation for alle YouSee, Hiper, Fullrate og DSL kunder i vores grundejerforening. Dette da vi ser det som vores Grundejers vigtigste opgave at repræsentere alle vores medlemmer, uanset om det er et individuelt kundeforhold mellem jer og dem, eller dem og en 3.part.
I er velkommen til at tage fat i mig på telefon. Jeg er teknisk velfunderet, og har flere gange dokumenteret overfor Hiper hvad problemet er, som ganske tydeligt er på jeres infrastruktur.
Jeg repræsenterer som sagt alle vores medlemmer i denne sag.
Venlig hilsen / Kindly regards
Harrestrup Villakvarters Grundejerforening
2650 Hvidovre