Referat af bestyrelsesmøde d 7.9.2017
Referat af møde i bestyrelsen
for Harrestrup Villakvarters Grundejerforening d. 7.9.2017
Deltagere:
Annie Marott, formand
Lene Hansen, kasserer
Jens Hummelmose, sekretær
Karin Ann Larsen, suppleant
Fraværende:
Lyng Kvejborg Løfstrøm, suppleant
Pkt. 1 | Godkendelse af dagsorden |
Dagsordenen blev godkendt | |
Pkt. 2 | Godkendelse af referat af møde d.25.4.2017 |
Referatet blev godkendt og underskrevet | |
Pkt. 3 | Budget og regnskab 2017 |
Status på kontingentområdet:
Der er stadig 6 parceller, der er i kontingentrestance. Lene sender rykkerbreve for det skyldige kontingent – med tillagt rykkergebyr (som besluttet på sidste generalforsamling) Dvs at de, der ikke har nået at betale nu modtager en opkrævning på kr. 250.
Oprettelse af PBS til indbetaling af kontingent er nu gennemført. 89 parceller har indbetalt kontingent via PBS. Et lille antal parceller har betalt via bankoverførsel (nogen endda før kontingentopkrævningen blev udsendt) – men vi håber at også de fremover vil tilmelde sig PBS.
|
|
Der er kr. 75.389,79 indestående i Danske Bank og kr. 32.403,05 i Danske Forening
|
|
Der har i 2017 til dato været henvendelse fra ejendomsmæglere fra 5 parceller og der er indkommet gebyr fra alle.
|
|
Kontingent til SGH er betalt | |
Pkt. 4 | Arkivmateriale |
Det er besluttet at invitere museumschef Poul Sverrild til igen at holde oplæg om Hvidovre historie som forstad på næste ordinære generalforsamling.
I forbindelse med foredrag på GF i marts-17 udviste Poul meget stor interesse for det arkivmateriale (1952 – 2017), Lene havde gennemgået og sorteret. Han vil meget gerne have det overdraget til forstadsmuseet, da der ikke findes ret meget skriftligt materiale om grundejerforeninger dér. Generalforsamlingen gav umiddelbart tilslutning til at overdrage materialet til museet. I forbindelse med seneste formandsskifte har Annie fundet mere materiale, der kunne interessere museet. Der var enighed om, at også det skal tilgå museet. I materialet er bl.a korrespondance mv i forbindelse med Grundejerforeningens 40 års jubilæum. Annie sender kopi til Lyng – blot for info og inspiration. |
|
Pkt. 5 | Jubilæum
|
Der var tilslutning på GF til, at grundejerforeningen på en eller anden vis fejrer sit 100 års jubilæum i 2020. Forslag til tidsplan, evt. program og budget forelægges på næste års generalforsamling om muligt.
Lyng er tovholder og har skrevet til FB og hjemmeside om et ”jubilæumsudvalg” Status fra Lyng afventer næste møde. |
|
Pkt. 6 | HLR/AED-kursus |
Til forelæggelse på generalforsamling 2018 udarbejdes evt. forslag om HLR/AED-kursus.
Bestyrelsen drøftede sagen og der var enighed om, vi ikke umiddelbart synes at Grundejerforeningen skal yde økonomisk tilskud til kursus. Kurser af lignende art udbydes offentligt. Annie kontakter Louise. |
|
Pkt. 7 | Fjernvarme |
Lene orienterede på sidste møde om vanskeligheder i forbindelse med etablering af fjernvarme.
Mange, der har fået etableret fjernvarme oplever fejl og mangler ved installationen. Veje har skader i asfalten og fortove har knækkede fliser. Samtidig er prisen på fjernvarme steget – koster nu mere end naturgas. Vi følger sagen tæt – vil evt. kontakte Teknisk Forvaltning. |
|
Pkt.8 | Fibernet |
Der er rejst forespørgsel, om vi har mulighed for at få fibernet i vores område. Andre grundejerforeninger har fibernet – og vi vil undersøge mulighed – og interesse for det i vores grundejerforening. | |
Pkt. 9 | Beholdere til haveaffald |
De gamle beholdere til haveaffald har håndtag, der kan lægges ned langs siderne. Hvis de går i stykker skal man være opmærksom på, at de løse håndtag kan skade de, der tømmer beholderne. Lene har formuleret flg. tekst til at lægge på FB og hjemmesiden:
”I skal være opmærksom på de gamle grøntaffaldsbeholder, hvor håndtagene kan lægges ned langs siden. Desværre er beholderne en udfordring for de mænd som skal have beholderne op på vognen, når beholderne skal tømmes. De løse håndtag rammer dem i deres ømme punkt. Hvis I ikke allerede har en tværpind som kan holde på håndtagene, kan I gratis hente en tværpind hos Vej & Park.” |
|
Pkt. 10 | SGH |
Det er blevet nævnt i pressen, at der er markante stigninger i priser på fjernvarme på vej på grund af et øget afkastkrav.
SGH´s bestyrelse er gjort opmærksomhed på sagen og vi har kunnet læse i SGH´s Nyhedsbrev nr.3/2017 fra juni 2017 at Mikkel Dencker er forespurgt, om dette også gælder Hvidovre Kommune. Mikkel Dencker svarede hertil, ”at den stiger måske højst 200 kr./år. Stigningerne er ikke aflyst, men de bliver ikke i den størrelsesordning, vi har læst om i pressen. Men stigningen er ikke helt aflyst, og den kommer, fordi fjernvarmeselskaberne har fået mulighed for at få en forrentning af indskudskapitalen. Men der er et loft over forrentningen, og da indskudskapitalen i VEKS ikke er særlig stor, bliver der ikke tale om en markant stigning i priserne.” Nyhedsbrevet er lagt på vores hjemmeside og på FB. Dette er lidt i modstrid med artikel i Hvidovre Avis. Sagen følges tæt.
Derudover har vi modtaget Nyhedsbrev nr. 4/ 2017 vedr. kampagne: ”Tid til at klippe hæk og ordne dit fortov” samt orientering om, at SGH arrangerer stort valgmøde i Lille Friheden d. 9.11.2017. Alle opstillingsberettigede partier/foreninger deltager i panelet. Også dette Nyhedsbrev er lagt på FB og hjemmeside |
|
Pkt. 11. | Næste møde |
Næste møde holdes d 22.11.2017 hos Annie | |
Pkt. 7. | Evt. |
Næste generalforsamling søges afholdt primo marts 2018. Endelig dato vil afhænge af, hvornår der er et ledigt lokale (vi ønsker Bibliotekscafeen igen) samt hvornår Poul Sverrild har mulighed for at deltage |
Annie Marott / 8.9.2017