Danmarks længste spildevandsbassin er netop boret færdigt
Med en længde på 3,4 kilometer er det nye spildevandsbassin under Vigerslevparken i Valby Danmarks længste. Bassinet kan rumme 29.000 kubikmeter vand – det svarer til 12 olympiske svømmebassiner – og bliver et effektivt værn mod forurening af Damhusåen som løber midt i parken. Udover at sikre rent vand i åen, vil det store bassin mindske risikoen for oversvømmelser, når der er kraftig regn eller skybrud over området.
Bassinet, som faktisk er en tunnel med metrodimensioner, blev påbegyndt i 2013 og har koster op mod en halv milliard kroner (inklusive en ny pumpestation). Det bliver taget i brug til næste år, når alle tilslutninger til det eksisterende kloaksystem er på plads.
Bygherre: HOFOR A/S
Rådgiver NIRAS A/S
Entreprenør: Østergaard-Aarsleff JV I/S