Referat af SGH’s ordinære generalforsamling

Tirsdag den 1. marts 2016 i Lille Friheden.

 

SGHs formand Flemming Juel Mikkelsen bød velkommen.

Fremmødet var på 14 personer, repræsenterende 11 medlemsforeninger.

 

Valg af dirigent

Efter forslag fra SGHs bestyrelse blev Poul Sverrild valgt som dirigent. Han konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og dermed beslutningsdygtig.

 

Bestyrelsens beretning

På vegne af SGH fremlagde formanden bestyrelsens beretning. Beretningen er vedlagt som bilag og kan også læses på www.sgh.nu

 

Der var enkelte kommentarer til beretningen:

Leif Høxbro, grf. Bredevang, henviste til afsnittet i formandens beretning ang. stagnation i medlemsfremgangen.

Formanden kunne konstatere at SGHs medlemmer fortsat tegner sig for omkring 45 procent af det samlede medlemspotentiale. Det betyder, at SGH stadig fremstår som en veletableret og slagkraftig organisation.

SGH mener, at et fælles talerør for grundejerne er en forudsætning for at forbedre grundejernes vilkår i kommunen. Derfor løfter SGH gerne medlemsforeningernes spørgsmål op på et politisk niveau i kommunen – og har gode erfaringer med samarbejdet med politikerne.

Herefter udspandt der sig en dialog om vigtigheden og nødvendigheden af at grundejere organiserer sig i aktive grundejerforeninger – og de udfordringer grundejerforeningerne møder.

Flere deltagere havde oplevet træghed i sagsbehandling ved henvendelser til kommunen. Det blev aftalt, at SGH nu vil gå ind i de sager.

 

Beretningen blev efterfølgende enstemmigt vedtaget.

 

Revideret regnskab for 2015

Kasserer Anders Aalund, grf. Hvidovre Kirkeby, fremlagde det reviderede regnskab, som var udleveret på forhånd.

Regnskabet balancerer med et overskud på 3.278,25 kr. Egenkapitalen er 17.214,97kr.

Regnskabet blev enstemmigt godkendt.

 

Forslag fra bestyrelsen

Der var ingen forslag fra bestyrelsen.

 

Forslag fra medlemmerne   

Der var ikke indkommet forslag fra medlemmerne.

 

Budget/kontingent/honorarer/gebyrer

Kasserer Anders Aalund fremlagde budgettet med uændret kontingent på 5 kr. pr. parcel.

Budgetforslaget indeholdt på 14. år uændret telefon og kontortilskud.

 

Der blev spurgt til, hvad ”andre indtægter” kunne være. Anders Aalund svarede, at det evt. kunne være rykkergebyr eller indtægt fra annoncer på website.

Og Anders Aalund tilføjede, at det ikke havde været nødvendigt eller ønskeligt at opkræve rykkergebyrer og mht. annoncering i website var bestyrelsen af den opfattelse, at det er et vanskeligt område. idet man ikke vil tages til indtægt for at ”blåstemple” annoncørerne.

 

På spørgsmål om evt. udgifter til annoncer oplyste Anders Aalund at SGH hvert 4. år annoncerer et medlemsmøde forud for kommunalvalg – annoncen bringes i Hvidovre Avis.

 

Budget for 2016 blev herefter enstemmigt vedtaget.

 

 

Valg til bestyrelsen

Genvalgt blev:

Flemming Juel Mikkelsen, grf. Bredevang, som formand

Birgit Møller-Kristensen, grf. Nymarken

 

Som Suppleant:

Jonas Krag, grf. Damhusparkens Villaby

 

 

Som Revisor:

Mogens Rieck, grf. Ny Hvidovre

 

Som Revisorsuppleant:

Bent Løwe, grf. Damhusparkens Villaby

 

 

Bestyrelsen har herefter følgende sammensætning:

Flemming Juel Mikkelsen, grf. Bredevang, valgt 2016 som formand

Anders Aalund, grf. Hvidovre Kirkeby, valgt 2015 som kasserer

Peter Lougart, grf. Strandvang, valgt 2015

Annie Marott, grf. Harrestrup Villakvarter, valgt 2015

Birgit Møller-Kristensen, grf. Nymarken, valgt 2016

 

Suppleanter:

Jonas Krag, grf. Damhusparkens Villaby, valgt 2016

 

Revisorer:

Mogens Rieck, grf. Ny Hvidovre, valgt 2016

Tina Forchhammer, grf. Hendriksholm, valgt 2015

 

Revisorsuppleant:

Bent Løwe, grf.  Damhusparkens Villaby, valgt 2016

 

 

 

 

Eventuelt

 

Bent Løwe orienterede om, at der er problemer i relation til parkering på Nordkærvej. Kommunen hævder, at det er muligt at parkere biler, så en tvillingebarnevogn kan passere på fortovet. Men det medfører, at bilerne må parkere på vejen, og det betyder, at vejen bliver så smal, at lastbiler ikke forcere kørebanen. Sagen rejses overfor kommunen af SGH.

 

Yderligere blev det oplyst, at sagsbehandlingstiden i kommunen opleves som lang angående lokalplaner. Kommunen har oplyst, at den ikke har kapacitet til at forfølge disse sager pt.

 

Formanden rettede en tak til Jerry Asmussen for hans virke som bestyrelsesmedlem i SGH. Derefter blev mødet afsluttet, og formanden takkede for deltagelsen til de fremmødte og til Poul Sverrild for at have styret generalforsamlingen på eksemplarisk vis.

 

Generalforsamlingen var slut kl. 22:30

 

Spændende foredrag

 

Inden generalforsamlingen holdt Poul Sverrild et foredrag om registrering af bygninger i Hvidovre bygget efter 1940. Der var tale om et spændende indlæg, som blev overværet af 21 tilhørere.

I pausen før generalforsamlingen var SGH vært for sandwich, øl og vand.

 

 

Referatet godkendt den 1. marts 2016

 

 

 

 

 

Poul Sverrild                               Flemming Juel Mikkelsen                           Annie Marott

Dirigent                                  Formand                        Referent

 

 

 

SGH – Årsberetning for 2015

Bestyrelsens beretning for 2015 er aflagt af formanden for Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Hvidovre Kommune, SGH, Flemming J. Mikkelsen, på den ordinære generalforsamling i Lille Friheden, tirsdag den 1. marts 2016 kl. 19.30

GOD INDFLYDELSE

2015 har været et godt og begivenhedsrigt år for SGH.  Aktivitetsniveauet har været højt, og det er lykkedes SGH at sætte grundejer-fingeraftryk på flere sager. Ikke fordi det er blevet nemmere at få indflydelse. Måske snarere tværtimod.

Bestyrelsen har holdt 11 bestyrelsesmøder i løbet af året, fire møder i Det Grønne Råd, et møde med viceborgmester Mikkel Dencker og direktør for Kultur-, Teknik-, Miljø- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Gert S. Nelth, samt et enkelt møde med borgmester Helle Adelborg, som viste SGHs medlemmer rundt på Rådhuset en juni-aften sidste år: Interessant at se, hvor beslutninger tages og høre anekdoter om det politiske liv. Og på sigt giver det indflydelse, at have en tæt kontakt til kommunens ledende politikere og embedsmænd. Og det var godt at se, at så mange interesserede havde lagt vejen forbi rådhuset.

SGH er ligeledes tilhører ved kommunalbestyrelsens møder og i arrangementer og høringer, som kommunen og andre inviterer til. I bestyrelsen lægger vi vægt på at være opdateret på, hvad der foregår af relevante ting for grundejerne her i kommunen.

 

Året har desværre også budt på en trist oplevelse. For tre uger siden afgik et bestyrelsesmedlem, Pekka Johannes Puukka, ved døden. Han var et mangeårigt, aktivt bestyrelsesmedlem, der blot en måned tidligere havde sagt ja til at opstille tien ny 2-årig periode i bestyrelsen. Sådan skulle det ikke blive; ære være hans minde.

STAGNATION I MEDLEMSFREMGANG

I tidligere beretninger kunne jeg konstatere, at med bestyrelsens høje aktivitetsniveau var det tilfredsstillende at kunne konstatere, at opbakning til foreningen fortsat var i vækst.  Den melding er knap så entydig i år. Der er tale on en stagnation i fremgangen i det forløbne år. Medlemskredsen tæller i dag 38 foreninger med tilsammen 3968 grundejere mod 39 foreninger med tilsammen 4024 grundejere i 2014. Det er fortsat omkring 45 procent af det samlede medlemspotentiale, og det betyder, at SGH stadig kan fremstå som en veletableret og slagskraftig organisation.

 

Men det giver også anledning til en smule bekymring og overvejelser. Hvorfor stiger medlemstallet ikke? Er det fordi SGH er mindre synlig i den offentlige debat end tidligere? Det tror vi i bestyrelsen ikke på, da vi faktisk har den modsatte opfattelse, da SGH har været mere synlig i de senere år end tidligere. Men vi er også godt klar over, at SGHs kommunikation med omverdenen skal konkurrere med mange flere kommunikationskilder end tidligere. Ikke mindst de sociale medier.

 

MERE SYNLIGHED

Blandt andet derfor er SGHs bestyrelser også i gang med at relancere hjemmesiden www.sgh.nu, som nu kommer til at fremstå meget mere moderne og lettilgængelig end tidligere. Hjemmesiden er ikke færdigudviklet, men der er lanceret i en præliminær udgave. Den forventes færdig inden for de næste uger.

 

Fremadrettet er vi i SGHs bestyrelse også godt klar over, at vi måske skal ud på de sociale medier for at kommunikere bredere. Den proces er der taget hul på med den nye hjemmeside, og i det kommende år vil vi arbejde på en strategi om mere synlighed.

 

Synligheden styrkes også af SGHs nyhedsbreve, som vi ved, at modtagerne sætter stor pris på. I det seneste år har vi udsendt 5 af slagsen om blandt andet et rundspørge om medlemmernes holdning til byfortætning, resultatet af et møde med Teknik- og Miljøudvalget, et HOFOR-møde om monsterregn og et besøg på rådhuset.

Synligheden i Hvidovre Avis har også været god. Vi har et godt samarbejde med avisen, og det har gennem det forløbne år betydet flere artikler om SGHs aktiviteter.

 

Men SGHs bestyrelse er også klar over, at vi har stigende udfordringer. Vi får meldinger om, at det kniber mere og mere for de enkelte grundejerforeninger at fortsætte aktivitetsniveauet, da det er vanskeligt at rekruttere medlemmer til foreningernes bestyrelser. Det betyder, at flere af medlemsforeningerne har varslet, at deres foreninger ’går i hi’, fordi det er vanskeligt at få nye medlemmer til at stille op, når bestyrelsesmedlemmer trækker sig.

 

Det er ærgerligt. Det at stå sammen i en fælles flok giver indflydelse. Ikke alle ønsker opfyldes, men i SGH er vi overbevist om, at det at deltage i et konstruktivt samarbejde med kommunens politikere og embedsmænd giver resultater.

 

EKSEMPLER PÅ INDFLYDELSE

Eksempler på resultater er der mange af fra det seneste år – bl. a. kan nævnes indsatsen mod Københavns Kommunes planer om etablering af fire kæmpevindmøller på i Kalvebod Syd. Sammen med mange andre gode kræfter var SGH med til at forhindre bygningen af møllerne. Også byfortætning og grønne hegn ud mod offentlig vej er områder, som SGH har haft indflydelse på, og som jeg senere skal komme ind på.

 

I SGH mener vi, at et så stor gruppe som grundejerne i kommunen ikke bare skal opgive deres indflydelse på de beslutninger, der træffes politisk. Derfor arbejder vi også videre på den hidtidige linje med en tæt kontakt til kommunens folk. Og en tæt kontakt til vores medlemmer, så vi er sikre på, at vi forfægter de rigtige grundejersynspunkter.

 

Derfor har SGH også taget fat på at arbejde med kampagner, som i det kommende år skal tiltrække nye medlemmer. Det har SGH tidligere gjort med et godt resultat, udsende flere nyhedsbreve i løbet af året og intensivere antallet af medlemsarrangementer, hvor det er muligt at synliggøre de resultater, som faktisk nås.

 

God løbende kontakt med politikere og embedsmænd i kommunen er en vigtig del af arbejdet for en organisation som SGH. Jævnlige møder med politikerne er afgørende for SGHs arbejde. I det forløbne år havde SGH i juni 2015 arrangeret et medlemsmøde med borgmesteren, hvor vi fik forevist rådhuset med Helle Adelborg som guide.

 

Det var interessant og med en god opbakning fra medlemmerne, og ved den samme lejlighed blev der mulighed for at både bestyrelse og medlemmer kom tæt på borgmestreren og beslutningsprocessen i kommunalbestyrelsen. Ved andre lejligheder i løbet af året møder bestyrelsen også borgmesteren, hvilket er med til at cementere forholdet til politiske beslutningsproces.

 

MØDE MED TEKNIK- OG MILJØUDVALGET

I december sidste år havde bestyrelsen et af sine jævnlige møder med formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Mikkel Dencker samt den administrative chef for forvaltningen Gert Nelth. Det var et konstruktivt møde, som blandt andet også viste, at SGH og politikerne ikke er enige om alt. Mange spørgsmål blev drøftet på mødet, og svarene er allerede tidligere udsendt i et nyhedsbrev. Men her i korte træk et resume:

 

SP: Overholdelse af lokalplaner – masser af eksempler på at kommunen giver dispensationer?

REFERAT: Der bliver også givet rigtigt mange afslag på dispensationsansøgninger. Lokalplaner gennemføres som en rettesnor for, hvordan er villakvarter skal udvikle sig og se ud, og derfor skal der kun i særlige tilfælde gives dispensationer fra gældende regler i lokalplaner.

 

Spørgsmålet er rejst, fordi enkelte grundejerforeninger har oplevet, at kommunen nærmest giver dispensationer med ”løs hånd” i forhold til lokalplaner. Det er altså ikke tilfældet.

SP: Vedligeholdelse/renholdelse af fortove/stier – hvordan går det?

REFERAT: Det kunne gøres bedre, men der er begrænsede økonomiske midler til rådighed, og der sker en prioritering, således at de steder, hvor der færdes flest mennesker, vil man opleve den mest intense fjernelse af ukrudt o. lign. Det er for eksempel omkring indkøbscentre. Spørgsmålet er aktuelt, fordi SGH de seneste år har rejst spørgsmålet om ukrudtsbekæmpelse/renholdelse af fortove og stier flere gange over for kommunen, fordi Hvidovres borgere har oplevet, at ukrudt og græs gror vildt på mange fortove.

 

Dermed nedbrydes fortove og stier systematisk med en kæmperegning til følge. Men renholdelse af fortove er ifølge gældende regler også en opgave for grundejerne, og derfor blev det aftalt på mødet, at SGH og Hvidovre Kommune til næste forår gennemfører en stor kampagne ”Et pænere Hvidovre” om, hvordan vi i fællesskab kan gøre det bedre.

 

SP: Hvilke planer er der for bekæmpelse af støj? Medlemskab af Gate 21.

REFERAT: Hvidovre Kommune er med i et samarbejde med en lang række andre kommuner i Hovedstadsområdet om en fælles indsats mod de stigende støjproblemer. SGH har rost dette initiativ, og det blev nævnt, at kommunen har fornyet sit medlemskab af Gate 21, og at man arbejder målrettet med at bekæmpe støj. F. eks. vi støjskærme og støjdæmpende asfalt på vejene.

 

SP: Parkeringsforhold (herunder brugen af p-vagter). På et KB-møde for nylig gav borgmesteren udtryk for, at p-vagter ikke vil komme på tale. Man ønsker ikke at drive heksejagt på borgerne, hvilket iflg. borgmesteren er det, der skal til, hvis ordningen skal hvile i sig selv. For nylig har der været rejst et forslag om at begrænse totalvægten på de biler, der parkerer i en specifik grundejerforening. Det var et ønske om at begrænse antallet af parkerede varevogne. Forslaget blev afvist af kommunalbestyrelsen. SGH er ikke tilhænger af en masse forskellige parkeringsrestriktioner, men SGH erkender, at der kan være et problem i overdreven parkering af varevogne i et villakvarter. Er der initiativer på vej på dette område i form af krav om flere p-pladser på egen grund, nye regler.

REFERAT: Det er der ikke. Kommunen har ingen planer på dette felt. Det er en politiopgave at gribe ind, hvis gældende regler overtrædes. Borgmesteren opfordrer jævnligt politiet til at tage denne opgave seriøst. Men så længe køretøjerne holder lovligt parkeret, vil der ikke blive skredet ind. Uanset antal. Men man opfordrer til, at man lokalt indleder en dialog med de ejere, som parkerer varevogne om emnet. SGH er tilhænger af en bedre dialog, når problemerne opstår, og bestyrelsen bistår gerne som bisidder i en sådan dialog.

 

SP: Nye kloakker: Følger de tidsplanen? Andre initiativer i gang for at begrænse risikoen for oversvømmelser?

REFERAT: Stor kloakudbygning fortsætter. Ikke helt efter tidsplanen, da undergrunden er hårdere end først antaget, hvorfor arbejdet skrider langsommere frem end planlagt. Men udbygningen af kloakkerne sker fortsat.  Ingen nye initiativer er i støbeskeen.

 

Kommunal træpolitik, hvordan går det med at føre den ud i livet?

REFERAT: Den kommunale træplantnings-politik, der blev indført i 2014 til gavn for miljøet og CO2-udleningen, er afskaffet. Der bliver ikke sat penge af til denne længere, og der er ingen planer om at genindføre denne, hvilket SGH har udtrykt stor utilfredshed med. Træerne dræner jorden for vand og hindrer oversvømmelser samtidig med, at de optager CO2 fra den forurenede luft. Træplanen gik ud på, at der hvert år skulle plantes de antal nye træer i kommunen svarende til, hvor mange børn, der bliver født. Et godt initiativ, som desværre kun fik en kort levetid. SGH vil arbejde på at det genindføres. Retfærdigvis skal det siges, at kommunen i efteråret 2015 har plantet adskillige træer.

 

SP: Samarbejde/kommunikation med de enkelte grundejerforeninger – f. eks. ved bygning af ny institution? Spørgsmålet er rejst af nogle grundejerforeninger.

REFERAT: Kommunen forsøger hele tiden at forbedre sin kommunikation, og den hører gerne om eksempler, hvor det ikke lykkes helt at få kommunikeret de rigtige ting ud til grundejerne. SGH lægger vægt på, at der sker en forbedring.

 

SP: Hvidovres borgmester har tilbudt Københavns Kommune at placere vindmøller på Avedøre Holme? Hvorfor og vil Hvidovres CO2 regnskab bliver påvirket positivt heraf?

REFERAT: Et flertal i kommunalbestyrelse har tilbudt dette, fordi det lykkedes at forhindre ny gigantmøller ved Kalvebod Syd. Tilbuddet gælder stadig, men hvornår møllerne kommer, vides ikke. Og de påvirker ikke Hvidovres eget CO2-regnskab positivt, fordi de opstilles af Københavns kommune. Hvilket ærgrer SGH, som vil følge sagen. Borgermøde om emnet i maj.

 

SP: Hvorledes skrider arbejdet frem etablering af 40 km zoner?

REFERAT: Planmæssigt, men der går lang tid inden hele kommunen er en 40 km – zone. Vejsaneringer foregår stadig med grundejernes 75 pct’s medfinansiering, hvilket SGH på mødet udtrykte utilfredshed med. SGH mener ikke – lige som SGH altid har ment – at trafiksikkerhed er en privat opgave. Grundejerforeninger med stor formue skal ikke kunne betale sig til bedre sikkerhed end andre. Når der saneres et sted, betyder det som regel, at problemerne flyttes til nabovejene til de grundejere, der ikke kan betale for chikaner på vejene. Det blev oplyst, at der altid ligger en saglig vurdering bag, når hastighedsdæmpende trafikchikaner etableres. Man kan ikke bare ”købe” sig til chikaner uden begrundelse. SGH har fortsat trafiksanering som et af sine højst prioriterede emner.

 

40 km zoner har altid stået øverst på SGHs dagsorden, men det skrider langsom på grund af begrænsede midler til området. SGH fastholder sit fokus på området.

 

SP: Positivt at kommunen arbejder med etablering af en arkitekturpolitik. Hvordan skal den udmøntes?

REFERAT: En kommunal arkitekturpolitik er vedtaget i kommunalbestyrelsen. Hvordan den skal udmøntes vides endnu ikke, men målet er at skabe et mere harmonisk præg i bybilledet. SGH roste initiativet, da dette kan give mere harmonisk byggeri og en bedre spredning i kommunens demografiske sammensætning.

 

SP: Overholder renovationsbilerne færdselsreglerne ved at køre i venstre side af vejen, umotiverede stop etc.? Flere klager fra grundejere, der mener, at de store renovationsbiler med deres ofte uansvarlige kørsel sætter trafiksikkerheden over styr.

REFERAT: Det bliver nu indskærpet over for vognmanden, der har entreprisen på renovationen, at færdselsreglerne skal overholdes og at chaufførerne på bilerne skal køre hensynsfuldt på kommunens veje. SGH er tilfreds med dette, og vi vil følge sagen og se om der sker en forbedring.

 

SP: Hvilke resultater har man opnået i forhold til tidligere med den nye sorteringsordning for grundejere, der blev gennemført i 2014?

REFERAT: Der foreligger endnu ingen statistik, men det er indtrykket, at ordningen fungerer godt, og at mere affald bliver sorteret. SGH har efterlyst denne flere gange.

 

Efterfølgende har Hvidovre Kommunes Vej & Genbrug udsendt en orientering til grundejerne, der viser, at hver husstand nu producerer 202 kg til genbrug. Der står intet om det tilsvarende tal året før, hvilket selvfølgelig er ærgerligt, da de nye tal dermed ikke siger noget om udviklingen.

 

SP: Asfalt på vejene – er man kreative nok? Hvorfor anlægges der ikke p-båse, forhindringer, stiplede linjer i vejsiderne, når der lægges ny asfalt. Det kan højne trafiksikkerheden, og gøre bybilledet pænere.

SV: Det arbejdes der ikke med, da man ikke kender effekten. Ved de seneste asfaltarbejder i efteråret 2015 er der ikke malet striber midt på vejene som man gjorde tidligere. Det viser sig nemlig ifølge undersøgelser, at mange striber på vejene betyder, at bilisterne føler sig mere sikre, og derfor kører de stærkere. Uden striber falder hastigheden. SGH anbefaler en mere kreativ udformning af vejene, når der lægges ny asfalt. Det er til gavn for trafiksikkerheden og for de øjne, der skal beskue vejene hver eneste dag.

 

NEJ TIL BYFORTÆTNING I KOMMUNEPLAN 2014

I oktober 2015 afgav SGH et høringssvar til Kommuneplan 2014, hvor vi gjorde opmærksom på, at grundejerne sagde klart nej tak til et forslag om byfortætning, som Hvidovre Kommune primært foreslår praktiseret i områder omkring stationerne. SGH foretog et rundspørge blandt medlemmerne, og svaret var ikke til at tage fejl af: Imod 66 %, ved ikke 23 % og for 15%.

 Uddybning og begrundelser

• Uddybning

I Kommuneplan 2014 foreslog kommunalbestyrelsen blandt andet, at der i de kommende år gennemføres by-omdannelse for at forny og videreudvikle kommunen til en stadig mere attraktiv og bæredygtig forstadskommune, der kan leve op til den efterspørgsel og de ønsker, som de nuværende og fremtidige borgere og virksomheder vil have til deres kommune.

Ifølge forslaget foreslås det, at der punktvis skabes by-omdannelse af eksisterende byområder, så der på disse steder kunne blive tale om at fortætte bebyggelserne for at skabe grundlag for et mere udtalt byliv.

Den punktvise by-omdannelse skal ifølge forslaget have fokus på at forbedre bymiljøet samtidig med at der tilføres nye byfunktioner og bebyggelser, som kommunen ikke har i dag.

Forslaget fokuserer primært mod de stationsnære områder som eksempelvis cirkusgrunden ved Avedøre Station, området ved Åmarken Station og en del af området ved i Rebæk Søpark.

Generelt er SGHs bestyrelse en klar tilhænger af, at der er gennemføres by-omdannelse for at forny og videreudvikle kommunen til en  mere attraktiv og bæredygtig forstadskommune, der kan leve op til en ændret efterspørgsel og forandrede boligvaner.

Når SGHs bestyrelse imidlertid siger nej til forslaget, hænger det primært sammen med, at medlemmerne af SGH ikke ønsker at støtte en byfortætning efter de retningslinjer, som Kommuneplan 2014 skitserer.

SGHs høringssvar til byfortætning baserer rundspørget, hvor det som nævnt tydeligt fremgår, at grundejerne ikke ønsker den foreslåede løsning. SGH bad i sin undersøgelse ogsdå ombegrundelser, og de kan sammenfattes på følgende måde:

• Begrundelser
• Den mest udtalte begrundelse for at sige nej til punktvis byomdannelse er, at antallet af grønne områder i kommunen nu er så begrænsede, at man ikke ønsker, at grønne områder inddrages til yderligere boligbebyggelse. Disse områder skal forbeholdes rekreative udfoldelser.

 

• Ligeledes anføres det, at Hvidovre Kommune i forvejen har meget etagebyggeri med mange boliger i et forholdsvis begrænset område, og at det derfor ikke er tilrådeligt at presse endnu flere mennesker sammen ved at øge denne type byggeri.

 

• Der er også frygt for, at den øgede antal boliger vil medføre mere trafik, hvilket vil øge både CO2-udledningen og trafikstøjen, der i forvejen ligger på et højt niveau i området.

 

• Der er også stor skepsis til, hvordan kommunalbestyrelsen vil udmønte et forslag om en byfortætning i praksis. Hvis et ja til forslaget bliver opfattet som et tilsagn om mere socialt- og almennyttigt byggeri i kommunen, er det misforstået, mener grundejerne, der ikke ønsker en yderligere koncentration af denne type boligbyggeri.

 

• De medlemmer af SGH, der i rundspørget til medlemmerne er positiv over for en byfortætning anfører, at de er tilhængere af denne, hvis der bygges store lejligheder af høj kvalitet i et utraditionelt byggeri. Det giver en større mangfoldighed i udbuddet af boliger, hvilket vil kunne tiltrække flere ressourcestærke tilflyttere, fordi kommunen dermed kommer til at repræsentere en attraktiv og varieret boligmasse.

 

FORTOV OG CYKELSTI I FULDT FLOR

Lige som i 2015 kan jeg i år berette om, at SGH har arbejdet med et projekt om et pænere Hvidovre. Som nævnt i beretningen for 2014 sendte SGH august 2014 et brev til formanden for Teknik- og Miljøudvalget samt til vej- og parkchefen i Hvidovre Kommune om, hvorvidt kampen mod græs og ukrudt er opgivet her i kommunen. Det skyldes, at græs og ukrudt dengang var begyndt at vokse højt og brede sig på fortov og cykelstier.

Brevet var baseret på en grundig research, hvor bestyrelsen havde været ude på veje og stier for at se på, hvor slemt det stod til. Og en billeddokumentation dokumenterede, at der i høj grad er et problem, der bliver forstærket i de kommende år, fordi ukrudt og græs for lov til at gro vildt. Fliser til et meget stort millionbeløb skal lægges om, og fortov skal renoveres. Derfor stillede SGH en række spørgsmål om emnet. Det blev i øvrigt grundigt omtalt i Hvidovre Avis, hvor enhver ved selvsyn kunne beskue de mange fortove med masser af græs og ukrudt. I øvrigt også påpeget af flere andre borgere i kommunen.

Spørgsmålene til politiker og embedsmænd var følgende:

• Er der truffet en politisk beslutning om, at græs og ukrudt for fremtiden, trods sin skadelige effekt, skal have frit spil i kommunen og ikke skal bekæmpes?
• Er der ikke længere afsat økonomi til at holde uønsket græs og ukrudt nede på fortov og cykelstier?
• Har ’Vej og Parkafdelingen’ besluttet, at man ikke længere vil vedligeholde fortov og cykelstier?
• Agter ’Vej og Parkafdelingen’ at udmønte sin vejmyndighed og påtale manglende renholdelse over for relevante, private grundejere?
• Når fliser og asfalt er ødelagt og ligger forskudt i forhold til hinanden, har revner og lignende, er det ikke længere muligt at opnå forsikringsdækning for borgere, der kommer til skade efter falder som følge af underlaget. Giver det anledning til overvejelser?
• Har ’Vej og Parkafdelingen’ eller politikerne foretaget beregninger over, hvor lang tid, der går inden man kan se en meget væsentlig nedgang i standarden på fortov og cykelstier?
• Har ’Vej og Parkafdelingen’ eller politikerne foretaget beregninger over, hvor meget det vil koste at genskabe de værdier, der nedbrydes i løbet af få år som følge af den manglende vedligeholdelse?

Desværre svarede kommunen dengang ikke direkte på SGHs henvendelse. Men nu er der kommet skred i tingene. Direkte affødt af det føromtalte møde i december 2015 med Teknik- og Miljøudvalgets formand, Mikkel Dencker  blev SGH i januar i år indbudt til et møde med Vej- og Parkchefen samt andre repræsentanter for kommunen, og der arbejdes nu i fællesskab på to kampagner i det kommende halvår om dels indsamling af affald, og dels om renholdelse/rydning for ukrudt på fortov og stier.

Affaldskampagnen gennemfører Hvidovre Kommune, SGH og skolerne  i fællesskab. Her drejer det sig generelt om, at alle parter i fællesskab på bestemte dage i affaldsugen indsamler affald i hele kommunen. Næste kampagne er i august, hvor fokus er på renholdelse af fortov og stier. Her gennemfører SGH kampagnen i samarbejde med kommunen en dag med ukrudtsoprydning, hvor vi fra SGHs bestyrelse håber, at grundejerne vil bakke op.

Det er ikke alene et spørgsmål om at kommune skal se pænere ud. Det hele skal gøres miljørigtigt, og så er der også det økonomiske aspekt i det, at ukrudt og bevoksning ødelægger fliserne på sigt med store reparationsomkostninger til følge.

Grundejerne er forpligtet til at renholde fortov ud for egen grund, men i SGH håber vi også, at det her kan være medvirkende årsag til, at kommunens folk fremadrettet tager kommunens renholdelsespligt mere alvorlig.

Desuden flugter kampagner godt med initiativet om en arkitekturpolitik, der forhåbentlig medfører et pænere og mere varieret bybilled i kommunen.

DET GRØNNE RÅDS ANBEFALING OM  ’GRØNNE HEGN’ MOD OFFENTLIG VEJ

I Det grønne Råd i kommunen, hvor SGH deltager i fire møder om året, har bestyrelsen været hoveddrivkraften i udarbejdelsen af en anbefaling til kommunalbestyrelsen om grønne hegn mod offentlig vej.

SGH har ikke været initiativtager til at oplægget skulle udarbejdes, men da dette kom på dagsordenen tog vi initiativet til at udarbejde oplægget sammen med Danmarks Naturfredningsforening. Det blev afleveret i august 2015.

SGH var ikke tilhænger af en restriktiv anbefaling til kommunalbestyrelsen, og det tog da også nogen tid, at få udkastet gennem Det Grønne Råd. Men som det foreligger nu, er der efter SGHs opfattelse tale om en god anbefaling.

I hele sin udstrækning ser anbefalingen således ud:

Hvidovre Kommune skal konsekvent fokusere på at blive en stadig mere grøn kommune. Det vil sige mere beplantning og mindre befæstelse. Derfor denne anbefaling af, hvordan hegn mod offentlig vej eller fortov bedst kan udformes ud fra en grøn betragtning.

 

Der er intet krav om hegn mod offentlig vej eller fortov. Hvis der etableres hegn, kan det anbefales, at dette enten udføres som:

• et levende hegn, det vil sige hække eller buske med fleksibel højde afhængig af områdets karakter.
• et lavt gærde eller en støttesokkel for højbede, med en maksimal højde på 0,65m, udført i natursten, murværk, pudset murværk, beton støbt på stedet eller træ.
• et lavt stakit med en maksimal højde på 1,30 meter.

Enhver form for hegn mod offentlig vej eller fortov skal placeres bag skellet på egen grund. Beplantning i hegn eller i umiddelbar tilknytning til hegn beskæres efter gældende regler.

 

Herefter overlader jeg beretningen til jeres behandling. Tak for ordet og opmærksomheden.

P.B.V.

Flemming J. Mikkelsen, den 01.03.2016