Referat af møde i bestyrelsen for Harrestrup Villakvarters Grundejerforening
Referat af møde i bestyrelsen for Harrestrup Villakvarters Grundejerforening
- 26.11.2015.
Deltagere:
Annie Marott, formand
Hanne Als, kasserer
Karin Ann Larsen, suppleant
Afbud fra Jens Hummelmose, sekretær
Dagsorden:
Annie bød velkommen til mødet. Der var afbud fra Jens, Karin Ann deltog i stedet
- 1. Godkendelse af referat af møde d 20.08.2015
Referatet blev godkendt og underskrevet.
-
2. Status på kontingentindbetalinger 2015
- Der er indkommet kontingent fra alle J
- 3. Budget og regnskab 2015
- Der er 62 (af 104) parceller tilmeldt mailordningen.
- Status på modtagne gebyrer fra ejendomsmæglere.
Vi har i år – til dato – fået henvendelse fra ejendomsmæglere på 8 ejendomme. Gebyr er modtaget fra alle
- Konto i Danske Bank
Vi er af Danske Bank blevet orienteret om, at vores toprentekonto er udløbet d 13.8.2015. –og banken har meddelt at de laver den om til en indlånskonto. Det oplyses, at den nye ordning vil koste os kr. 300/år og vi vil have mulighed for at have 2 alm. konti + opsparingskonti, et betalingskort, netbank og mobilepay.
Grundejerforeningen vil ikke have glæde af at have betalingskort, netbank og mobilepay, og Hanne har meddele banken at vi vil have en indlånskonto. Derudover er overført kr. 15.000 til den nye konto.
- 4. Henvendelse vedr. trafik på Torstensvej
Vi har fået en henvendelse fra en beboer om den megen – og hurtige – trafik på
Torstensvej. Henvendelsen er videresendt til Hvidovre Kommune – der efterfølgende har
foretaget en egentlig fartmåling på Torstensvej.
- 12.11.15 fik vi flg mail fra Teknik- og Miljø:
”Det var godt du rykkede for et svar for vi har foretaget fartmålinger sidst i august,
Vedlagt. Målingerne viser, som jeg forventede, at trafikanterne ikke kører ret hurtigt, faktisk
langt under 40 km/t i gennemsnit. Der er desværre enkelte som er “uden for pædogisk
rækkevidde” og kører alt for stærkt.”
Filen med målinger er lagt både på Facebook og på vores hjemmeside.
Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning.
I efterårets løb har bestyrelsen modtaget flere henvendelser om de mange parkerede biler på de små villaveje. De giver anledning til dårlig sigtbarhed, vanskeligheder for børn at krydse vejene og da også vanskeligheder for snerydningskøretøjer.
Bestyrelsen opfordrer til, at køretøjer så vidt muligt parkeres i parcellernes indkørsel.
- Nær-Alarm
D 28.10.15 sendte vi en mail til Grundejerforeningens medlemmer om, hvorvidt der var interesse for et informationsmøde om Nær-alarm. Firmaet krævede blot at der skulle være 10 tilmeldte grundejere til mødet.
Desværre var det sådan, at kun 6 grundejere af de 62 der er tilmeldt vores mailliste har svaret at der var interesse for at deltage i et møde. Der er sendt mail de, der udviste interesse samt til firmaet, at vi takker nej til deres tilbud.
- 6. Generalforsamling 2016
Næste års generalforsamling afholdes torsdag d 3.marts 2016. (Datoen er valgt i forhold til udsendelse af invitation til fastelavnsfest!)
Indkaldelse med dagsorden udsendes d. 29.1.2016 (34 dage før, skal være udsendt 28 dage før!)
Dvs. at forslag til behandling på generalforsamlingen skal være os i hænde senest d 17.2.16 og skal udsendes inden d. 24.2.16.
Annie booker Bibliotekscafeen i Medborgerhuset, fortæring bliver som de to foregående år ( og med tilmelding.)
Charlotte Amon Meng har givet tilsagn om at være dirigent.
Et forslag til tema kan være status på projekt Damhusledningen i Hvidovre. Annie spørger HOFOR om oplæg.
Ifølge vores love § 8 ”vælges på generalforsamlingen for to år henholdsvis en revisor og en revisorsuppleant, som afgår skiftevis og kan genvælges.”
I 2016 skal der vælges revisorsuppleant for 2016 og 2017. Lars Jørgensen har accepteret at genopstille.
Derudover skal der være valg til de 2 bestyrelsesposter (2016 og 2017) og til suppleantposten (2016). Både Hanne og Jens genopstiller til bestyrelsesposterne og Karin Ann genopstiller som suppleant.
På næste møde udarbejdes forslag til budget for 2016, dagsorden og indkaldelse.
- 7. SGH
Annie orienterede om SGH’s kommende møde med kommunens politikere.
- 8. Næste møde
afholdes d 20.1.2016 hos Annie
- Evt
Der var intet under dette punkt.
Mødet slut kl 20.45
27.11.2015 Annie Marott