Fjernvarme: Status 25. november 2015
Fjernvarmeudbygningen er godt i gang i Risbjergkvarteret
Nuværende status er at vi følger entreprenørens tidsplan. Indtil videre er 22 stk. fjernvarmeunits installeret. Vi er over halvvejs med etape 1, og etape 2 er påbegyndt.
Udbygningen på Idrætsvej og Greve Allé, etape 1, er ved at være færdig, og vi mangler kun at reetablere stikledninger. Dette betyder, at beboerne på disse veje i etape 1 ikke længere kan få den favorable pakkeløsning til kr. 49.995 -. Vi opfordrer derfor alle der bor inden for de øvrige etaper, kontakter Hvidovre Fjernvarme, hvis de ønsker at få pakkeløsningen, da dette ikke er et vedvarende tilbud.
Vejrlig
På grund af sne og vand indstilles entreprenørens fremdrift samt flisearbejde. Det er ikke muligt at komme af med overskudsjorden fra ledningsarbejdet. Der arbejdes fortsat på reetablering af render i asfalten, og tildækningen af stikledninger.
Ny mand overtager
Morten Primdahl har valgt at søge nye udfordringer og stopper derfor hos EBO Consult, torsdag d. 26/11/2015. Bjarke Larsen vil overtage byggesagen med hensyn til montering af fjernvarmeunits og reetablering efter stikledning. Han er allerede startet.