FJERNVARME: 20. marts er sidste chance.
Den endelige frist for tilslutning til fjernvarme i Risbjergkvarteret nærmer sig.
HFS har fastsat den endelige frist for tilmelding d. 15. marts 2015, og hvis tilslutningen ikke er nået op på de 30% bliver projektet desværre ikke til noget. På nuværende tidspunkt er EBO desværre kun nået halvvejen af de krævede 30% tilslutning. Alle opfordres derfor til enten at tale med naboer om tilslutning eller indsende kontrakten i underskrevet stand – og selvfølgelig også gerne begge dele.
Da vi har inviteret EBO til at komme til vores generalforsamling den 18. marts, har EBO forlænget fristen i vores grundejerforening til 20. marts.
HFS håber på, at Risbjergkvarteret vælger at blive en del af fjernvarmeudbygningen i Hvidovre, og hvis du sidder inde med spørgsmål eller overvejelser om du skal vælge fjernvarme, så er du altid velkommen til at rette henvendelse på ebo@ebo.dk
Skyldes den manglende tilslutning manglende markedføring?
Vi har kontaktet EBO, der står for projektet, og hørt hvorfor de ikke har været mere synlige i deres markedsføring, men det virker som om at EBO er tilfredse med det arbejde de har gjort sammen med grundejerforeningerne og deres fællesmøder.