Stadig ikke 30% tilslutning til fjernvarme
Risbjergkvarteret – og 30 %-grænsen
Som bekendt har vi en minimumsgrænse på 30 % forhåndstilmeldt fjernvarmen, før man igangsætter fjernvarmeprojektet i området.
Vi må konstatere, at det i december måned så ud, som om Risbjerg i løbet af ingen tid ville nå de 30 %, men at det efter nytår går noget langsommere med at indsende kontrakter fra områdets beboere.
Vi er klar over, at der nok er nogle, der fortsat overvejer, om de skal tilmelde sig fjernvarme – eller måske har glemt at tilmelde sig.
Fjernvarmen er fortsat konkurrencedygtig med gas, olie og el. Miljømæssigt og med hensyn til forsyningssikkerhed er fjernvarmen helt i top.
Er du i tvivl, så besøg www.udbygning.dk eller ring 3638 3800 eller skriv til os på ebo@ebo.dk.
Hvis du selv har tilmeldt dig, så kan det være en god idé at spørge naboen, om vedkommende har tilmeldt sig – og i benægtende tilfælde: hvorfor ikke? Et godt naboråd fra dig er aldrig af vejen.
Vi er også altid klar til at svare på spørgsmål, hvis der henvises til vort telefonnummer 3638 3800 eller ebo@ebo.dk.