SGH medlemsmøde tirsdag den 28/10-2014 kl. 17:30
SGH medlemsmøde tirsdag den 28/10-2014 kl. 17:30
Mødested: Åmarkens Pumpestation, Åmarksvej 5
Ekstremregn igen og igen og hyppige skybrudsvarsler
Når vi hører ordene ’ekstrem regn’ og ’skybrud’, er der mange af os, der får bange anelser. Går det nu ligesom sidst med vand i kælderen og steder, der er værre?
Derfor inviterer SGH nu sine medlemmer i dybden, så man ved selvsyn kan følge ét af HOFORs projekter med tunnelboring etc:
Programmet lyder således:
Kl. 17:30 Vi mødes ved Åmarkens Pumpestation, hvor Torben Kildegaard, Projektchef HOFOR fortæller om pumpestationen, og Morten E. Jensen, Projektchef HOFOR fortæller om Damhusledningerne.
Herefter fortsætter vi med en tur ned i tunnelen mod VUC (Vi kommer op samme sted, som vi går ned. Højst sandsynligt kan vi ikke komme igennem tunnelen til Asminderødvej, da arbejdet på Brostykkevej er i gang og der bliver lavet en afspærring i ledningen mellem VUC og pumpestationen.)
Evt. en tur over til Damhusledningen København for at se selve skakten og måske en tur ned i den v/Morten E. Jensen, projektchef og Anne Møberg, projektkoordinator – begge HOFOR.
Kl. 19:00 ca. Afslutning
Hvidovres tidligere miljøchef Carsten Raad Petersen og nu fagdirektør i Miljø & Samarbejder, HOFOR vil også være til stede og være med til at besvare spørgsmål.
På turen skal man bære sikkerhedssko, enten sine egne eller et par HOFOR udlåner. Derfor skal skostørrelse også opgives ved tilmelding til arrangementet.
Tilmelding sker ved at maile til aalund@oncable.dk eller sammenslutningen@mail.dk senest tirsdag den 21. oktober 2014.
SGH vil sørge for en sandwich og øl/vand på et passende tidspunkt under turen.