Bestyrelsesmøde – 22. maj 2014
Referat af møde i bestyrelsen for Harrestrup Villakvarters Grundejerforening.
Mødet blev afholdt d.22.5.2014 kl. 19.30
Deltagere:
Annie Marott, formand
Hanne Als, kasserer
Jens Hummelmose, sekretær
1. Godkendelse af referat af møde d 20.01.2014
Referatet blev godkendt og underskrevet
- Status på kontingentindbetalinger 2014
Giroindbetalingskort og mails vedr. opkrævning af kontingent er udsendt d 10.4.2014 med betalingsfrist d. 15.5.2014
Det kunne konstateres, at der stadig er 40, der er i restance.
Hanne vil sende rykkere og vil derudover undersøge, om det primært er gruppen, der har fået kontingentopkrævning pr. mail, der mangler at betale.
3. Budget og regnskab 2014.
Der er nu tilmeldt 58 parceller til mailordningen.
Vi har i år – til dato modtaget henvendelse fra ejendomsmæglere på 4 ejendomme. Hanne chekker at der er indkommet gebyrer fra de respektive ejendomsmæglere.
Størrelsen ag de opkævne gebyrer blev drøftet og reguleret.
4. Evaluering af generalforsamlingen d. 25.3.2014
Opfølgning af beslutninger:
- Revision/fornyelse af vores hjemmeside
Jens har allerede udarbejdet forslag til ny hjemmeside, der indeholder de ønsker, bestyrelsen har haft. Og det er nu muligt at sende mails til bestyrelsen direkte fra hjemmesiden J
Oplysning vedr. kontingent og bankkontonummer lægges på hjemmesiden.
- Mht sommerfest i 2014 blev det aftalt på generalforsamlingen, at hvis nogen har lyst til at tage initiativ til at stå for en vejfest i grundejerforeningens regi, er man velkommen til at henvende til bestyrelsen. Desværre har ingen vist interesse for at arrangere sommerfesten!
- Nabohjælp: Generalforsamlingen blev opfordret til at tilmelde sig via internettet.
Evt. skilte må ikke stå på offentlig vej eller fortov – så bestyrelsen hører gerne fra grundejere, der kan tilbyde at ha´ et skilt stående på deres grund.
- Generalforsamlingen foreslog, at vi allerede nu tager kontakt til grundejerforeningen Ny Hvidovre samt Krogsten Allé parcelforening for at drøfte spørgsmålet om evt. hastighedszone. Endvidere blev det foreslået at vi spørger kommunen om det kan lade sig gøre at få vendt ”hajtænderne” på de sideveje i grundejerforeningen, der støder op til Krogsten alle. Annie følger op, først i forhold til spørgsmålet om hastighedszone – og når ovenstående er afklaret, da evt. spørgsmålet om flytning af hajtænder.
Evaluering af det praktiske arrangement:
- Lokaler – var velegnede. Udgangsforhold afklares!
- Forplejning – ok.
- Tilmelding – dejligt at have en fornemmelse af, hvor mange sandwich mm der skal indkøbes.
- Tema/mdl.møde – det forudses, at temaet på næste års generalforsamling igen med fordel kunne være fjernvarme!
5. SGH
Annie orienterede om aktuelle sager fra SGH’s dagsorden, herunder henvendelse fra grundejerforening vedr. hjælp til arbejde vedr. trafikregulering, SGH’s bemærkninger til planer om P-vagter i Hvidovre Kommune og endelig SGH’s kommentarer til Hvidovre Kommunes udkast til strategi om klimatilpasning.
SGH påtænker at afholde medlemsmøde d 11.6.2014, netop om klimatilpasningsstrategien!
- Evt.:
Den øgede trafik på Torstensvej blev drøftet. Og vi har lagt især mærke til gravemaskiners voldsomme kørsel. Annie vil følge op overfor HOFOR.
7. Næste møde
er d. 28.8.2014 kl 19.30 hos Jens.
Mødet slut kl. 20.30
26.5.2014, Annie Marott, referent